Hovedpersonen i ”Cosimo og Niccolo” er den berømte renæssance-forfatter Niccolo Machiavelli (1469-92). Blandt de lærde er der mange, som mener, at Machiavelli var et geni. De kan bare ikke blive enige om, hvori hans genialitet bestod. Nogle vil gøre ham til grundlægger af den politiske videnskab, politologien, medens andre mener, at han ikke har begreb skabt om politik endsige videnskab. Der er også dem, der i ham ser en ekspert i krigsførelse, historieforskning og meget andet. Nogle siger, at han er en skarpsindig logiker, andre at han modsiger sig selv. Der er endda dem, der hævder, at Machiavelli mente lige det modsatte af, hvad han skrev!

Men hvad var det egentlig han skrev? Med et væld af citater gennemgår Erling Faurbye Machiavellis hovedværker, først og fremmest ”Fyrsten”. Vi følger Machiavelli gennem hans brogede karriere i Firenze, den smukke og rige renæssanceby, som først længe efter hans død gengældte hans kærlighed. I den forbindelse berettes om vigtige, men ofte oversete sider af den italienske renæssance.

Machiavellis modpol var Medici-familien, som med kløgt og vidsyn regerede i Firenze. Cosimo de Medici (1389-1464), en af verdenshistoriens største statsmænd, grundlagde et dynasti ved på alle måder at gøre præcis det modsatte af, hvad Machiavelli prædikede. Selv om de aldrig mødtes, havde Cosimo og hans familie afgørende indflydelse på Niccolos forfatterskab.

Erling Faurbye er cand.polit. og pensioneret lektor i økonomi og matematik. Gennem årene har han skrevet en række kronikker, debatindlæg og bidrag til faglige bøger. I 2008 udgav han ”1632 lussinger”, som er en personlig beretning om hans mangeårige engagement i det danske uddannelsessystem, som elev, lærer og censor.